Vi genudgiver den rigtige Rasmus Klump

Originale Rasmus Klump Striber
Nu kan du få håndtegnede striber og billeder med den ”rigtige” Rasmus Klump – den Rasmus Klump, der blev skabt af Vilhelm og Carla Hansen til avisstriberne og bøgerne i 50’erne og 60’erne.

Rasmus Klump er et dansk ikon. Elsket af voksne og børn – ikke kun i Danmark men i hele verden. Og for første gang kan du nu få eksklusive reproduktioner af de allerførste Striber og håndtegnede farvelagte tegninger af Rasmus Klump og hans populære venner, som de blev skabt af Vilhelm og Carla Hansen for mere end 50 år siden.

Rasmus Klump er den største figur i dansk tegneseries historie. Siden han kom til verden i 1951, er han udkommet i mere end 20 lande og har solgt mere end 20 millioner tegneseriehæfter, mens tegneseriestriben, der blev publiceret i mere end 120 aviser i 21 lande, blev trykt i over 30 millioner eksemplarer.

Med eksklusive rettigheder fra Egmont har Rasmus Klump Galleriet stået på hovedet i tegnerens arkiver og fundet de smukkeste, sjoveste og sødeste tegninger fra Rasmus Klumps verden, som vi husker den. Tegningerne kan nu købes som genoptryk i glas og ramme.

ORIGINALE HÅNDTEGNEDE STRIBER

Rasmus Klump blev født som en avisstribe i Berlingske Aftenavis i 1951, og det er her, vi finder den “ægte” Rasmus Klump, fra før han blev farvelagt og udkom i bøger og på film.

Rasmus Klump og UrsulaNu genudgives de bedste af striberne i begrænset oplag: Rasmus Klump Galleriet har med Egmonts velsignelse været på opdagelse i arkivet og fundet Vilhelm og Carla Hansens originale tegninger til avisstriberne – med håndskrevne tekster, rettelser og kommentarer.

Rasmus Klump levede videre i farve efter avisstriberne, og her findes der et væld af flotte, sjove og hyggelige motiver med Rasmus Klump og hans venner, alle tegnet af Vilhelm Hansen før computeranimationens tid. En række af disse tegninger med de kendte figurer er også blevet genoptrykt og kan købes indrammet hos Rasmus Klump Galleriet.

Se plakaterne

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar